Fallece Nicanor Parra

In Memoriam
1914- 2018 †

Hoy 23 de enero de 2018, a las 14:31 hora danesa, recibimos en la redacción de Aurora Boreal® un mensaje de texto de cinco palabras del poeta Sergio Laignelet. La comunicación decía: "Triste noticia: falleció Nicanor Parra". El poeta chileno Nicanor Parra falleció a los 103 años de edad. Este poeta, que revolucionó y renovó la poesía, obtuvo los más destacados premios entre ellos el Premio Nacional de Literatura al Juan Rulfo, el Premio Cervantes y el Premio Reina Sofía de Poesía Iberoamericana. Nicanor Parra, el antipoeta, nació el 5 de septiembre de 1914 en Chile. Tuvo ocho hermanos, entre ellos la destacada artista Violeta Parra.  La editorial danesa Forlaget Politisk Revy publicó el 5 de septiembre de 2016, con motivo del cumpelaños 102 del poeta, una maravillosa selección de poemas de Parra traducida al danés. La traducción del español al danés estuvo a cargo del poeta Helge Krarup, Gloria Galindo y Pablo Naranjo Golborne. El libro, cuyo título en danés es Antidigte (Antipoemas), consta de 144 páginas. Como un último homenaje al gran poeta chileno y como una cortesía de la editorial danesa Forlaget Politisk Revy, publicamos a continuación algunos poemas del libro Antidigte en danés y español. Adiós Maestro y gracias por su poesía que siempre nos acompañará.

 

Me retracto de todo lo dicho
Jeg tager alt det sagte i mig igen fra Obra gruesa (1969)

 

Inden jeg tager afsked
Har jeg ret til et sidste ønske:
Ædle læser
                          brænd denne bog
Den repræsenterer ikke det jeg ville sige
Selvom den blev skrevet med blod
Repræsenterer den ikke det som jeg mente

 

Min situation kan ikke være mere trist
Jeg blev overvundet af min egen skygge:
Ordene hævnede sig på mig.

 

Tilgiv mig, læser
Venlige læser
At jeg ikke kan tage afsked med dig
Med et trofast knus:
Jeg tager afsked med dig
Med et trist, tvunget smil.

 

Det kan være at jeg ikke er mere end det
Men hør mit sidste ord:
Jeg tager alt det sagte tilbage igen.
Med den største bitterhed i verden
Tager jeg alt det jeg har sagt i mig igen.

 

Me retracto de todo lo dicho

 

Antes de despedirme
Tengo derecho a un último deseo:
Generoso lector
                            quema este libro
No representa 1o que quise decir
A pesar de que fue escrito con sangre
No representa lo que quise decir.

 

Mi situación no puede ser más triste
Fui derrotado por mi propia sombra:
Las palabras se vengaron de mí.

 

Perdóname lector
Amistoso lector
Que no me pueda despedir de ti
Con un abrazo fiel:
Me despido de ti
con una triste sonrisa forzada.

 

Puede que yo no sea más que eso
pero oye mi última palabra:
Me retracto de todo lo dicho.
Con la mayor amargura del mundo
Me retracto de todo lo que he dicho.

 

 

Último brindis
Sidste skål fra Canciones Rusas (1967)

Om vi kan lide det eller ej
vi har kun tre alternativer:
i går, nuet og i morgen.

Og ikke engang tre
for som filosoffen siger
i går er i går
det tilhører os kun i erindringen:
fra rosen som har mistet kronbladene
kan man ikke plukke endnu et kronblad.

De kort vi har at spille med
er kun to:
nuet og morgendagen.

Og ikke engang to
for det er en fastslået kendsgerning
at nuet ikke eksisterer
på anden måde end at det er fortid
og er forbi…
ligesom ungdommen.

Kort sagt
vi har kun morgendagen tilbage:
jeg hæver mit glas
for denne dag som aldrig kommer
men som er den eneste
vi reelt har til rådighed.

 

Último brindis

 

Lo queramos o no
Sólo tenemos tres alternativas:
El ayer, el presente y el mañana.

Y ni siquiera tres
Porque como dice el filósofo
El ayer es ayer
Nos pertenece sólo en el recuerdo:
A la rosa que ya se deshojó
No se le puede sacar otro pétalo.

Las cartas por jugar
Son solamente dos:
El presente y el día de mañana.

Y ni siquiera dos
Porque es un hecho bien establecido
Que el presente no existe
Sino en la medida en que se hace pasado
Y ya pasó...,
como la juventud.

En resumidas cuentas
Sólo nos va quedando el mañana:
Yo levanto mi copa
Por ese día que no llega nunca
Pero que es lo único
De lo que realmente disponemos.

 

 

Manifiesto
Manifest (1969)

Mine Damer og Herrer
Dette er vores sidste ord.
- Vores første og sidste ord –
Digterne steg ned fra Olympen.

For de gamle digtere
Var digtningen et luksusobjekt
Men for os
Er den en artikel af største nødvendighed:
Vi kan ikke leve uden digtning.

Til forskel fra vores forfædre
– Og dette siger jeg med den største respekt –
Fastholder vi
At digteren ikke er alkymist
Digteren er et menneske som alle andre
En murer som bygger sin mur:
En arbejder som bygger døre og vinduer.

Vi fortæller
i hverdagssproget
Vi tror ikke på kabalistiske tegn.

Endnu en ting:
Digteren findes
For at træet ikke skal gro skævt.

Dette er vores budskab.
Vi fordømmer digteren som halvgud
Kakerlakdigteren
Biblioteksrottedigteren.
Alle disse herrer
- Og dette siger jeg med stor respekt –
Bør stilles for retten og dømmes
For at konstruere luftkasteller
For at misbruge tiden og rummet
Med at affatte sonetter til månen
For at gruppere ordene tilfældigt
Efter den nyeste parisermode.
For os, nej:
Tanken fødes ikke i munden
Den fødes i hjertets hjerte.

Vi forkaster
De mørke brillers digtning
Kåre og kappe-digtningen
Sombrero-digtningen.
Vi foreslår i stedet
Det nøgne øjes digtning
Det blottede brysts digtning
Det nøgne ansigts digtning.

Vi tror ikke på skønjomfruer og havguder
Digtningen skal være følgende:
Enten en ung pige omringet af spigrer
eller være absolut ingen ting.
Nu, på det politiske niveau
De, vores nærmest bedsteforældre,
Vores gode nærmeste bedsteforældre!
De spaltede sig og spredte sig
Da de passerede krystalprismet.

Nogle få blev kommunister.
Jeg ved ikke om de virkelig var det.
Vi går ud fra at de blev kommunister,
En ting ved jeg:
De blev ikke folkelige digtere.
De blev eftertrykkeligt borgerlige digtere
Tingene skal siges som de er:
Kun nogle få
lykkedes det at nå folkets hjerte.
Når som helst
Erklærede de sig i ord og handling
Imod den direkte henvendende digtning
Imod samtidens digtning
Imod den proletariske digtning.

Lad os acceptere at de blev kommunister
Men digtningen var en katastrofe
Andenshåndssurrealisme
Tredjehåndsdekadentisme
Gamle planker slidt af havet.
Adjektivisk digtning
Nasal og gutteral digtning
Tilfældighedsdigtning
Digtning kopieret fra bøger
Digtning baseret
På ordenes revolution
I en situation hvor den burde grundes
På en ideernes revolution;
Den onde cirkels digtning
For et halvt dusin udvalgte:
”Absolut ytringsfrihed”.

I dag korser vi os og spørger os selv
Hvorfor skulle de skrive disse ting,
For at skræmme småborgerskabet?
Det værste spild af tid!
En småborger reagerer kun
når det drejer sig om hans mave.

At de skulle kunne chokere ham med digte!

Situationen er følgende:
Mens de gik ind
For en tusmørkedigtning
For en nattens digtning
Kæmper vi for
Morgengryets digtning.
Dette er vores budskab,
Udstrålingen fra digtningen
Bør nå ud til alle uden undtagelse
Digtningen er til for alle.

Slut med det, kammerater
Vi fordømmer
- Og dette siger jeg virkelig med respekt –
Den lille guds digtning
Den hellige kos digtning
Den vrede tyrs digtning.

Mod skyernes digtning
Sætter vi
Den faste jords digtning
- Hovedet koldt, hjertet varmt
Vi står beslutsomt på den faste jord –
Mod cafédigtningen
Naturens digtning
Mod salondigtningen
De offentlige pladsers digtning
Den sociale protests digtning.

Digterne steg ned fra Olympen.

 

Manifiesto

 

Señoras y señores
Ésta es nuestra última palabra.
-Nuestra primera y última palabra-
Los poetas bajaron del Olimpo.

Para nuestros mayores
La poesía fue un objeto de lujo
Pero para nosotros
Es un artículo de primera necesidad:
No podemos vivir sin poesía.

A diferencia de nuestros mayores
-Y esto lo digo con todo respeto-
Nosotros sostenemos
Que el poeta no es un alquimista
El poeta es un hombre como todos
Un albañil que construye su muro:
Un constructor de puertas y ventanas.

Nosotros conversamos
En el lenguaje de todos los días
No creemos en signos cabalísticos.

Además una cosa:
El poeta está ahí
Para que el árbol no crezca torcido.

Este es nuestro mensaje.
Nosotros denunciamos al poeta demiurgo
Al poeta Barata
Al poeta Ratón de Biblioteca.
Todos estos señores
-Y esto lo digo con mucho respeto-
Deben ser procesados y juzgados
Por construir castillos en el aire
Por malgastar el espacio y el tiempo
Redactando sonetos a la luna
Por agrupar palabras al azar
A la última moda de París.
Para nosotros no:
El pensamiento no nace en la boca
Nace en el corazón del corazón.

Nosotros repudiamos
La poesía de gafas obscuras
La poesía de capa y espada
La poesía de sombrero alón.
Propiciamos en cambio
La poesía a ojo desnudo
La poesía a pecho descubierto
La poesía a cabeza desnuda.

No creemos en ninfas ni tritones.
La poesía tiene que ser esto:
Una muchacha rodeada de espigas
O no ser absolutamente nada.

Ahora bien, en el plano político
Ellos, nuestros abuelos inmediatos,
¡Nuestros buenos abuelos inmediatos!
Se retractaron y se dispersaron
Al pasar por el prisma de cristal.
Unos pocos se hicieron comunistas.
Yo no sé si lo fueron realmente.
Supongamos que fueron comunistas,
Lo que sé es una cosa:
Que no fueron poetas populares,
Fueron unos reverendos poetas burgueses.

Hay que decir las cosas como son:
Sólo uno que otro
Supo llegar al corazón del pueblo.
Cada vez que pudieron
Se declararon de palabra y de hecho
Contra la poesía dirigida
Contra la poesía del presente
Contra la poesía proletaria.

Aceptemos que fueron comunistas
Pero la poesía fue un desastre
Surrealismo de segunda mano
Decadentismo de tercera mano,
Tablas viejas devueltas por el mar.
Poesía adjetiva
Poesía nasal y gutural
Poesía arbitraria
Poesía copiada de los libros
Poesía basada
En la revolución de la palabra
En circunstancias de que debe fundarse
En la revolución de las ideas.
Poesía de círculo vicioso
Para media docena de elegidos:
"Libertad absoluta de expresión".
Hoy nos hacemos cruces preguntando
Para qué escribirían esas cosas
¿Para asustar al pequeño burgués?
¡Tiempo perdido miserablemente!
El pequeño burgués no reacciona
Sino cuando se trata del estómago.

¡Qué lo van a asustar con poesías!

La situación es ésta:
Mientras ellos estaban
Por una poesía del crepúsculo
Por una poesía de la noche
Nosotros propugnamos
La poesía del amanecer.
Este es nuestro mensaje,
Los resplandores de la poesía
Deben llegar a todos por igual
La poesía alcanza para todos.

Nada más, compañeros
Nosotros condenamos
-Y esto sí que lo digo con respeto-
La poesía de pequeño dios
La poesía de vaca sagrada
La poesía de toro furioso.

Contra la poesía de las nubes
Nosotros oponemos
La poesía de la tierra firme
-Cabeza fría, corazón caliente
Somos tierrafirmistas decididos-
Contra la poesía de café
La poesía de la naturaleza
Contra la poesía de salón
La poesía de la plaza pública
La poesía de protesta social.

Los poetas bajaron del Olimpo.

 

antidigte 376Material cortesía de la editorial Forlaget Politisk Revy. Carátula y foto © cortesía de Forlaget Politisk Revy. Material enviado a Aurora Boreal® por Helge krarup. Publicado con autorización de Forlaget Politisk Revy y Helge Krarup. Para mayor información sobre Forlaget Politisk Revy pulse aquí.

Suscríbete

Suscríbete a nuestro boletín y mantente informado de nuestras actividades
Estoy de acuerdo con el Términos y Condiciones